Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig F?rd
Hans eeneste Sorrig v?re at han intet fandt
Som vaer een Taare v?rdt
Til han Medynk saae
I hendes ?ine, der alt Lius vaer tendt
Der al Gl?de snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun ki?ndte Haabet brast
Han viiger for hendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende med Hi?rtenski?r
Men hendes Ild ligger sort & d?d
Ondskab qvalte hver een Gl?d
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een m?cktig Brand
Aff Had & Elskov & tungsindigt Haab
Nyf?dt b?res Maanen frem
Ofver det Sind som her bleff r?fved
Aff dend m?rcke,
Magi paa hende ?fved
Med r?dde Skrit. mod ham -
dybt ber?rt:
Hun:
"Du diefvlens Sendebud,
som b?rer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du n?ring for min Si?l, som d?r;
Gaae ey bort, o Skygge, f?r
Ieg viiser Ki?ndsler som ieg hafvde Angst
For at n?re f?r ieg bleff din Fangst"